| 1849 Michael Ancher fødes i Rutsker Sogn, Bornholm. Forældrene er gårdejer, senere købmand Hans Michael Ancher (1825-1875) og Ellen Elisabeth f. Munch (1827-1885).
1859-1865 Discipel i Rønne højere realskole.
1865 Ansat som skriver på Kalø Godskontor.
1870-1871 Flytter til København.
1871 Dimitterer fra arkitekt C.V. Nielsens Tegneskole og optages på Kunstakademiet.
1872 Optages i Modelskolens forberedelsesklasse.
1873 Optaget i Modelskolen.
1874 Debuterer på Charlottenborgs Forårsudstilling med En jysk barselstue. Opholder sig i Skagen fra juni til oktober.
1875 Opholder sig i Skagen fra juni til oktober.
1876 På Charlottenborg udstilles Fiskere som i Uvejr iagttage de forbiseilende Skibe.
1877 Udstiller En Lægprædikant holder gudstjeneste ved Skagens strand. Modtager Neuhausens Præmie og Akademiets Rejsestipendium. Opholder sig fra juni til november i Skagen, hvor han om efteråret forlover sig med Anna Brøndum.
1878 Opholder sig i Skagen sommer, efterår og vinter.
1879 Udstiller Fiskerpiger, der en sommeraften er samlet på Sladrebakken.
1880 Udstiller Vil han klare pynten? Bliver medlem af foreningen Bogstaveligheden. Gifter sig med Anna Brøndum og bosætter sig i Det gamle Havehus.
1881 Michael Anchers kunst vises for første gang i udlandet, nemlig på den nordiske udstilling i Göteborg.
1882 Statsstipendium på 200 kr til en rejse til Wien, hvor Wird das Boot die Landspitze umschiffen? udstilles.
1883 Sælger Redningsbåden køres gennem klitterne til Statens Museum for Kunst. Datteren Helga bliver født.
1884 Køber huset på Markvej i Skagen.
1885 Udstiller Blinde Kristian som barnepige. Modtager Akademiets rejsestipendium og drager med Anna til Paris.
1887 Modtager Kunstakademiets årsmedalje for En barnedåb og tildeles "Det Anckerske Legat".
1888 Bliver ridder af Sct. Michaelsordenen. Modtager Kunstakademiets rejsestipendium på 2000 kr.
1889 Bosat i Paris i første halvår. Guldmedalje på verdensudstillingen for Figurer i et landskab. Maler Pigen med solsikkerne.
1892 Retrospektiv udstilling sammen med Anna Ancher i Kunstforeningen i København.
1894 Bliver ridder af Dannebrog og maler Den druknede som et monument over Lars kruse (1828-1892).
1897 Rejse til Italien.
1899 Køber maleren Constantin Hansens hus på Amalievej, Frederiksberg. Huset benyttes som vinterbolig til nedrivningen i 1913.
1900 Udstiller på verdensudstillingen i Paris.
1906 I Kunstdommere portrætteres J.F. Willumsen, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen og Holger Drachmann.
1907 Maler Krøyer, der maler Drachmann i dennes atelier.
1913-1914 Med Ulrik Plesner som arkitekt udvides boligen på Markvej.
1926 Michael Ancher holder op med at male og går af som formand for Skagens Museum.
1927 Michael Ancher dør i sit hjem den 19. september.
|